2023


Grundejerforeningen Skovvangen  

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Skovvangen, som blev afholdt Lørdag d. 27.  maj 2023.  

Dagsorden:  

1. Valg af dirigent – Morten Falgaard Nielsen, Skovvangen 16, blev valgt.  

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt. 

2. Formandens beretning  

Der har været 4 bestyrelsesmøder i 2022, hvilket passer nogenlunde med bestyrelsens målsætning om  4 bestyrelsesmøder. Vi må dog samtidig konstatere, at bestyrelsesmøderne koncentrerer sig om de  første 5 måneder af året og ikke kvartalsvise bestyrelsesmøder, som vi skrev i referatet for sidste års  generalforsamling. Årsagen til dette skyldes primært afholdelse af generalforsamlingen i maj, hvor  bestyrelsen skal udarbejde indkaldelsen herunder eventuelle forslag til ændringer, som gerne skulle  komme alle medlemmer til gode. I den forbindelse savner vi måske lidt mere inddragelse fra vores  medlemmer, hvor vi synes, at det p.t. primært er bestyrelsen, der kommer med forslag og dette ligger  naturligt nok også i bestyrelsens rolle, hvor vi dog vil fremhæve, at bestyrelsens opgave primært er at  varetage den daglige ledelse af foreningens drift, som omfatter det, som er fælles for medlemmerne,  såsom veje, hjertestarter, grøfter, pumper m.m. Så fremadrettet vil vi fortsætte med 4  bestyrelsesmøder, dog ikke nødvendigvis kvartalsvise, men når der er behov for det.  

Bestyrelsen har i det forgangne år bl.a. beskæftiget sig med sin forretningsorden herunder brug af  foreningens-e mail, GFskovvangen@gmail.com, kontra egen e-mail, hvor bl.a. kasseren anvender egen  e-mail i forbindelse med opkrævning af kontingent, som ikke er muligt via GFskovvangen@gmail.com.  Bestyrelsen har desuden beskæftiget sig med forenings årshjul, som bl.a. skal vise, hvornår de enkelte  aktiviteter finder sted, såsom generalforsamling, strandrensning, grøfterensning, opfyldning af huller i  vejene m.m.  

Generalforsamlingen blev afholdt den 21. maj 2022 på Restaurant Lærkereden, hvor der var 23  fremmødte og 15 stemmeberettigede ud af foreningens 86 medlemmer, hvilket desværre giver en  forholdsvis lav repræsentation af medlemmerne og bestyrelsen vil stræbe efter at tiltrække flere af  medlemmerne fremadrettet til at møde op på generalforsamlingen både af hensyn til at beslutningerne  på generalforsamlingen repræsenterer medlemmernes interesser og ikke kun de fremmødte samt at  generalforsamlingen er en god lejlighed til at møde de andre medlemmer/bestyrelsen.  

Bestyrelsen har desuden startet et nyt foreningssystem, MinForening Web, som bl.a. fremadrettet kan  bruges til medlemskartotek samt direkte kommunikation med medlemmerne. men indtil videre sker  kommunikation stadig og uændret via hjemmeside og e-mail, GFskovvangen@gmail.com.  

Og sluttelig skal bestyrelsen henvise til vores hjemmeside, https://www.gfskovvangen.dk, hvor det nu  er blevet muligt at søge efter gfskovvangen på Google, hvilket ikke var muligt tidligere og vil desuden  gerne gøre opmærksom på, at vi, medlemmerne, tager mest muligt hensyn til hinanden og undgår  mulige kontroverser. På hjemmesiden er der et afsnit om Medlemsinfo,  

https://www.gfskovvangen.dk/medlemsinfo, hvor der bl.a. står, at ’hunde holdes i snor’,  https://www.gfskovvangen.dk/medlemsinfo/vis-hensyn og beskæring,  

https://www.gfskovvangen.dk/medlemsinfo/medlemspligter, for at nævne et par af de nyttige  informationer. Og i denne forbindelse skal vi samtidig gøre opmærksom på, at der i de forskellige haver  står en del gamle træer, som er smukke og til gavn for dyreliv og miljø samt ikke mindst forbruger de en  del vand, hvilket hjælper afvandingen, men høje træer kan også skygge for naboen og de kan også blive  syge. Bestyrelsen opfordrer alle til at være særlig opmærksomme på de meget store træers  sundhedstilstand, hvor et 20 meter højt træ, der vælter er både livsfarligt og kan forårsage store 

materielle skader. Det er den enkelte grundejers ansvar at træerne ikke er til fare for naboer, ligesom  det er tilfældet med grøfterne, og der kan også ved faldende træer gøres et økonomisk ansvar  gældende.  

Der blev afholdt fælles Strandrensning den 18. juni 2022 med pølser og drikkevarer og vi synes, at det  gik godt, men vi synes, at det blev afholdt for sent og græsset var måske blevet for højt og måske er  behovet ikke så stort, da der i forvejen er en del fokus på opsamling af affald såsom Skraldejægerne og  vi har derfor besluttet at vi ikke holder strandrensning i 2023, selvom strandrensning ellers er et af de  faste holdepunkter i foreningen.  

Af løbende sager har vi bl.a. behandlet en forespørgsel vedr. Becks Vænge, hvor servitutterne ikke er  ens for alle på Becks Vænge, hvorvidt vejen skal være ’10 meter bred’ fortsat skal gøre sig gældende. Vi  har desuden skrevet et indlæg vedr. Lyngvejen til vores fælles forening, SAGT, sammenslutningen af  grundejerforeninger i Trundholm Kommune, hvor vi primært synes, at der skulle sættes ind på 3  områder, at ’adskille hård og blød trafik ved etablering af cykelstier og fortove’, ’gøre vejen bredere ved  hjælp af beskæring’ og ’Kontrol af overholdelse af hastighedsgrænsen (bymæssig bebyggelse) med  hastighedsmålere og mere skiltning’.  

Vi har nu set effekten af den nye aftale med Martin Jakobsen, som vi startede op i 2022, omkring  vejvedligeholdelsen og synes, at der er tale om en tydelig forbedring i forhold til tidligere og vi foreslår  derfor, at vi fortsætter med denne ordning.  

Køerne, som der er delte meninger om, idet nogle værdsætter dem meget, mens andre helst vil slippe  for dem pga. de gener, der er ved at køerne opholder sig på Korevlerne, herunder ’slipper ud af deres  indhegning’ og ’ødelægger vandafløbet’. Der er desværre ikke sket så meget mht. kontakt til  kommunen og vi opfordrer igen foreningens medlemmer om at indsende begrundelser til bestyrelsen,  selvom det stadig suverænt er kommunens beslutning om køerne skal være der eller ikke.  

Med hensyn til affaldssortering starter kommunen med at dele nye affaldsbeholdere ud til  sommerhusområderne i september/oktober 2023. Der skal sorteres i 8 kategorier. Vi beholder  affaldsbeholderen til organisk/restaffald og får tre nye beholdere, dvs. 4 beholdere i alt ved hver enkelt  ejendom. De nye sorteringer er papir, metal, glas, pap og plastik/mad- og drikkekartoner. Sommerhuse  skal fortsat aflevere tekstiler og farligt affald på genbrugsstationerne. Målet på en beholder er 110 cm.  (højde), 74 cm. (dybde) og 58 cm. (bredde). Hvis man ønsker at lave en indhegning til beholderne, skal  der beregnes 3 meter og åbningen må kun være lukket på 3 sider og åbningen skal vende ud mod  adgangsvejen. Der skal som minimum være 10 cm mellem beholderne. Beholderne må maksimalt stå 5  meter fra skel. Sammen med de nye beholdere modtager man en informationspakke med  sorteringsvejledninger og vejledning om, hvordan beholderne skal stå. Herudover et ark med  klistermærker til indendørs sortering.  

Og endelig har bestyrelsen indkøbt en ny hjertestarter, som stadig er placeret på Skovvangen 15 hos  Jørgen Palm.  

Beretningen blev læst højt ved generalforsamlingen. Affaldssorteringen blev der stillet mange  spørgsmål til og ordningen blev diskuteret. Forskellige forslag kom på banen. Beretningen blev  godkendt.

3. Regnskab 2022 og Budgetforslag 2023  

 

Regnskab for 2022 og budget for 2023 blev gennemgået. Resultatet for 2022 gav et overskud på 7.690 kr.,  et bankindestående på 75.600 kr. og en nettoformue på 65.431 kr. Budgettet for 2023 har et forventet  positivt resultat på 468 kr., et forventet bankindestående på 65.899 kr. og en tilsvarende forventet  

nettoformue på 65.899 kr. Bestyrelsen har foreslået, at kontingentet sættes ned til 425 kr. pr. medlem, som  det var i 2021, idet kontingentet for 2022 blev sat op grundet indkøb af bl.a. ny hjertestarter. Regnskab og  budget blev godkendt. 

4. Valg af formand og et bestyrelsesmedlem  

Valg af formand for 2 år – James Atkinson - Becks Vænge 2 – blev valgt.  

Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år – Bent Greniman - Skovvangen 44 – blev valgt.  

5. Valg af to bestyrelsessuppleanter  

Valg af to bestyrelsessuppleanter for 1 år:  

Nuværende er: Karin Eurén, Skovvangen 22 – blev genvalgt. og  

Joost Baar, Becks Vænget 19 – blev valgt. 

Bestyrelsen siger tak til Inge Lis Vinterberg, Skovvangen 31, som har været bestyrelsessuppleant i mange år.  

6. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant for 1 år:  

Valg af to revisorer:  

Nuværende er: Henning Pedersen, Bechs Vænge 26 og Morten Falgaard Nielsen, Skovvangen 16 – begge  blev genvalgt  

Valg af revisorsuppleant:  

Nuværende er: Helle Thybo Nielsen, Skovvangen 13 - genvalgt  

7. Indkomne forslag  

7.1. Forslag til vedtægtsændring af § 6 i vedtægter for Grundejerforeningen Skovvangen:  Forslagsstiller: bestyrelsen  

Medlemmers rettigheder og pligter  

§6  

Der indsættes følgende efter medlemmernes forpligtelser...  

Medlemmerne må maksimalt køre med en hastighed på 20 km/t på foreningens veje. Teksten blev ændret til  

Der må maksimalt køres med en hastighed på 20 km/t på foreningens veje.  

Odsherred kommune har haft kommunalplan tillæg 7 i høring, en af konklusionerne på  høringen er at hastighedsbegrænsningen på Lyngvejen bør nedsættes til 30-50 km/t. Det vil  være en logisk følge af en sådan hastigheds nedsættelse, at hastigheden på foreningens veje  også nedsættes, den kontinuerlige fart nedsættelse vil opleves som et naturligt forløb ved  ankomst til foreningens veje. Det vil også betyde en højere trafiksikkerhed for børn og  husdyr, mindre slid på vejene, hvilket vil føre til mindre vedligehold, samt mindske støjgener  og reducere støv  

Ved 20 km/t kører man 5,56 m/s så det tager altså 107 sekunder at tilbagelægge hele  strækningen fra Ellinge Skovvej op til de huse, der ligger længst væk på Skovvangen  (gammel).  

Ved 50 km/t kører man 13,9 m/s så det tager altså 43 sekunder.  

Man sparer derfor kun 64 sekunder ved at køre hurtigt.  

De færreste kører hele strækningen, så forskellen bliver typisk endnu mindre. Forslaget blev  enstemmigt godkendt.  

7.2. Forslag til vedtægtsændring af § 2 i vedtægter for Grundejerforeningen Skovvangen:  Forslagsstiller: bestyrelsen  

§2  

Der indsættes følgende afsnit mellem foreningens formål og foreningen er ikke tilknyttet  noget politisk parti: 

Alle byggesager, der påkræver en kommunal byggetilladelse, skal forelægges bestyrelsen til  godkendelse, senest 90 dage før arbejdets påbegyndelse.  

Ansøgningen skal som minimum indeholde situationsplan og facadetegning.  

Ved afslag fremsender bestyrelsen et skriftligt afslag.  

Dobbeltgrunde betragtes som en grund.  

Det samlede totale etageareal må ikke overstige 200 kvadratmeter.  

Odsherred Kommune har i flere tilfælde givet byggetilladelse til opførelse af  

kæmpesommerhuse opført til udlejning, selvom det er i modstrid med kommunalplanen og  kommunens officielle bestræbelser, se link og vedhæftede svar fra byrådsmøde den 28  februar 2023. Disse ”festsommerhuse” gør intet godt for nærmiljøet i de berørte områder, og  det må antages at de vil påvirke de omkringliggende sommerhuses markedsværdi i negativ  retning.  

GF Skovvangen har to redskaber til at forhindre dette i egen grundejerforening. Oprettelsen  af et servitut og foreningens vedtægter. Oprettelse af et servitut er en lidt længere, og mere  omfattende proces, jeg dog mener vi skal forfølge.  

En genvej til at opnå samme effekt, er at ændre foreningens vedtægter. Da alle grundejere  via servitut er forpligtet til at være medlem af grundejerforeningen, og derigennem også  forpligtet til at overholde foreningens vedtægter.  

BBR og lokalplan skal overholdes. Odsherred kommune har vedtaget, at nye sommerhuse  max må være på 200 kvadratmeter. Forslaget er blevet indhentet indenom og bestyrelsen  trak derfor forslaget og afventer rettens afgørelse af kæmpe sommerhuset på Lærkevej 32.  

Generalforsamlingen henstiller til bestyrelsen, at de fremadrettet præciserer forslag, så det  fremgår om det er en hensigt erklæring eller om forslaget har en sanktionsmulighed mm., fx  noget der skal ændres i servitutterne mm.  

Hvor store er grundene i vores forening? Ved byggeprocent på 15, kan nogle matrikler  komme over 200 kvadratmeter.  

Bestyrelsen opfordres til at undersøge, hvor mange grunde det drejer sig om.  

8. Eventuelt  

Information fra Andel (Vores el selskab) ved Bent Greniman, medlem af repræsentantskabet - 2022 var et  meget specielt år med store udsving i el priserne. Andel får et overskud på 4 mia efter skat i  2022. Repræsentantskabet (Hvor jeg er valgt) vedtog at ca 800 millioner skal tilbage til andelshaverne. Der  arbejdes på hvordan det skal foregå.  

Tangen på stranden? Kommunen fjerner det ikke i år, på grund af P-fast. Hvad sker der fremadrettet?  

Lars efterspørger forslag til, hvad der kan få flere medlemmer til at møde op til generalforsamlingen. Der  fremkommer forslag om: 1. at bestyrelsen skal provokere medlemmer og 2. melde datoen ud tidligere.  

Hvad skal der til, for at medlemmerne føler et tilhørsforhold til foreningen? Nogle medlemmer kommer for  at vise respekt for bestyrelsens store arbejde.  

Bent og Merete får ros for at sætte opdatering fra vind og vejr om vinteren på Facebook. 

Servitutter er ikke ens for alle matriklerne i grundejerforeningen (85 stk) – bestyrelsen kunne kigge på det.  

Med venlig hilsen og på bestyrelsens vegne  

Sekretær Vibeke