Grundejerforeningen Skovvangen
Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Skovvangen, som fandt sted d. 25. maj 2024 i Vig Forsamlingshus, Ravnsbjergvej 1, 4560 Vig.
DAGSORDEN:
1.
Valg af dirigent
Morten Falgaard Nielsen, Skovvangen 16, blev valgt.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2.
Beretning
Fælles for Grundejerforeningen Skovvangen/Pumpeinteressentskabet Skovvangen:
Vi har i løbet af det seneste halve år haft én eller flere 20-,50- eller en 100-års hændelser, hvilket desværre også udfordrer vores pumpeinteressentskab/grundejerforening både med hensyn til forhøjet vandstand, hvor vores eksisterende drænsystem har haft meget vanskeligt ved at dræne hele området samt den store nedbørsmængde også udfordrer belægningen på vores veje. På denne baggrund foreslår bestyrelsen en stigning i pumpeinteressentskabet fra 300 kr. til 500 kr. pr. andel. Desuden foreslår bestyrelsen en stigning fra 425 kr. til 500 kr. for grundejerforeningen. Her henvises til budgetterne.
Der har været afholdt 4 bestyrelsesmøder i 2023, som har været jævnligt fordelt over året. Vibeke Jansen stoppede i bestyrelsen ved udgangen af 2023, hvor suppleant Karin Euren indtrådte.
Bestyrelsen har i 2023 primært beskæftiget sig med vejene, grøfterne, opsætning af ny hjertestarter, årshjul, diskussion af bestyrelses rolle og ansvarsområder og evaluering af dens arbejde samt gennemførelse af beslutningerne fra generalforsamling herunder hastighedsbegrænsning på 20 km/t og kæmpe sommerhuse (over 200 m2).
Generalforsamlingen blev afholdt den 27. maj 2023 på Restaurant Lærkereden, hvor der var desværre var knap så mange fremmødte og vi opfordrer både nye og ’gamle’ medlemmer om at møde op til generalforsamlingen i 2024, da det er en god lejlighed til at møde de andre medlemmer/bestyrelsen.
Specifikt for Grundejerforeningen Skovvangen:
Som nævnt ovenfor har den store nedbørsmængde foranlediget, at der er behov yderligere tiltag i 2024 i vores vej-vedligeholdelse, som vi i 2023 ellers har været meget tilfredse med. De nye tiltag består af, at vejen 4 gange årligt bliver skrabet og udbedret med grus, der indeholder flere sten. Bestyrelsen gør opmærksom på, at vejen ud fra de enkelte matrikler er ejerens eget ansvar, som det fremgår af “Den lille grønne”.
I relation til kæmpe sommerhuse har vi undersøgt, hvor mange grunde, det drejer sig om. Med hensyn til bebyggelse 15 % af grundstørrelsen: Der er 63 grunde der ville kunne bygge over 200 m2 bolig. Af disse er der 14 grunde, der ville kunne bygge over 250 m2 bolig. Men imidlertid blev der i forlængelse af budgetaftale 2023 besluttet i Odsherred kommune at, “ i sommerhusområder gælder en minimumsgrundstørrelse på 2000 m2, et maksimalt etageanlæg på 200 m2 og en maksimal bebyggelsesprocent på 15%, (såfremt det maximale etageanlæg på 200 m2 ikke overskrides.”), hvilket egentlig løser hele problemstillingen med bebyggelsen og de 15%. Altså kan der max bygges 200 m2 uanset grundstørrelsen.
Som vi skrev sidste år, har vi indkøbt en ny hjertestarter i 2023 og den fungerer godt. Vi skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at ordningen ’hjerteuddeler’ er lukket og erstattet af ’Hjerteløber’. Alle må meget gerne melde sig til Hjerteløber ordningen klik her Bliv hjerteløber eller tast hjerteløber.dk.
Og vi har fået 3 nye affaldsbeholdere i 2023 til papir, metal, glas, pap og plastik/mad- og drikke-kartoner og selvom de fylder i indkørslen, er det nu også meget rart at have dem. Vi vil opfordre til, at madrester fjernes fra emballagen.
Beretningen blev læst højt ved generalforsamlingen. Der blev også talt om hastigheder på vejene. Beretningen blev godkendt.
3.
Regnskab 2023 og Budgetforslag 2024
Regnskab for 2023 og budget for 2024 blev gennemgået. Der blev drøftet vejvedligeholdelse. Kasserer Lars Bjerregaard informerede, at de forhøjede beløb i budgettet skyldes, at vejene skal vedligeholdes oftere og mere fremover. Bestyrelsen har foreslået, at kontingentet sættes op til 500 kr. pr. medlem.
Regnskab og budget blev godkendt.
4.
Valg af næstformand, sekretær og kasserer
Valg af næstformand for 2 år – Merete Papapetros, Skovvangen 23, blev genvalgt.
Valg af Kasserer for 2 år – Lars Bjerregaard, Skovvangen 48, blev genvalgt.
Valg af sekretær for 2 år – Nyvalg. Vibeke Jansen er udtrådt og ikke ønsker genvalg.
1. suppleant Karin Eurén Skovvangen 22, blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsen siger tak til Vibeke Jansen for sin indsats i bestyrelsen.
5.
Valg af to bestyrelsessuppleanter
Valg af to bestyrelsessuppleanter for 1 år:
Nuværende er: Karin Eurén, Skovvangen 22, og Joost Baar, Becks Vænge 19, modtager begge genvalg.
Da Karin Eurén blev valgt ind i bestyrelsen blev:
Joost Baar, Becks Vænge 19, blev valgt som 1. suppleant.
Susanne Amby, Skovvangen 36, blev valgt som 2. suppleant.
6.
Valg af to revisorer og en revisorsuppleant
Valg af to revisorer for 1 år:
Nuværende er: Henning Pedersen, Becks Vænge 26, og Morten Falgaard Nielsen, Skovvangen 16, som begge blev genvalgt.
Valg af revisorsuppleant for 1 år:
Nuværende er: Helle Thybo Nielsen, Skovvangen 11, blev genvalgt.
7.
Indkomne forslag
Ingen forslag.
8.
Eventuelt
Der blev talt om vores forsvundne gadeskilt ved starten af Skovvangen, hvor Michael Maardt, Skovvangen 47, er på sagen.
Der var et ønske om at tydeliggøre, hvornår forslag til behandling på generalforsamlingen senest skal sendes til bestyrelsen. Bestyrelsen har taget det til efterretning.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Grundejerforeningen Skovvangen